Busser igen på lokale hænder
11. august 2009Bæks Bus i Ramme har overtaget lokalruterne fra Arriva.
Af Lars Kamstrup
kamp@bergske.dk

Foto: Benny Vejlby
Lokalt. Bæks Bus i Ramme står nu for kørslen af de lokale busruter.
De lokale busruter i Lemvig Kommune køres nu igen af et lokalt firma, efter det har været store udenlandske firmaer, der har siddet på dem i nogle år.
Det er Bæks Bus i Ramme, der nu kører disse ruter. Ruterne var sidst på lokale hænder, da Riis Bustrafik kørte dem indtil sidste licitation i 2006. Her blev man underbudt af det franske selskab Veolia, som så kort tid efter ønskede at trække sig ud af de danske aftaler. Det betød, de blev overtaget af Arriva, men heller ikke dette selskab har i længden ønsket at køre lokalruterne. Nu er det så Bæks Bus i Ramme, der kører dem i den resterende tid af aftalen, som er to år.
Det har betydet en stor udvidelse af firmaet, som nu råder over 15 busser og 14 faste chauffører. Ud over rutekørslen har firmaet stadig navnet Lemvig Turist, som viser, at man fortsætter med den kørsel med turistbusser, som man havde i forvejen. Der er to busser til turistkørsel